Hovedroller:
Krofar - Erik Bernhard Hansen
Inger, hans datter - Mette Hjort Billing
Lisbet, hans datter - Anne Hjort Nygaard Petersen
Mikkelsen, Lods i Dragør - Andreas Jacobsen
Jokum, hans søn - Carsten Stange
Hans - Alex Kristensen
Rasmus - Claus Nygaard
Per - Lars Juhl
Sørine - Pia Kamp Brincker
Hermansen, en københavner - Morten Rasmussen
Anne - Aylin Chantal Skov Christensen
Amagerpiger:
Maria Jacobsen
Monica Skov Christensen
Elisabth Kristensen
Malou Yasmin Skov Christensen Folkedansere
Læs mere...
Musik:
Piano; Jørgen Vedel Jacevicz
Sufflør:
Gitte Skade Nygaard
Inge Ebsen
Lyd:
Henrik Volker
Scenefremstiller
Jørgen Skjold
Jonna Skjold
Oluf Christensen
Jørn Munkholm
Lars Juhl m.fl.
Kostumer/instr. Ass. - Kiss Nielsen, Sommersted
Instruktør/Iscenesættelse - Leif Billing, Sommersted
Historien:
En søndag på Amager er frit forarbejdet af Arvid Müller efter Johanne
Luise Heibergs Vaudeville i 1. akt af samme navn, som hun skrev i 1848 hvor den for øvrigt blev fremført første gang.
Inspirationen til En søndag paa Amager kom fra hendes mange spadsereture på Amager, hvor hun fandt det uspolerede, enkle liv og en storslået 'Sletteskønhed', som hun fandt, burde kunne inspirere danske malere, de behøvede ikke at tage til Italien for at finde pittoreske motiver.
Hun arbejdede først med sangene, og den mest kendte af disse, nemlig "Lisbet! Lisbet! O hvor er Du sød og net!" kom næsten af sig selv, det samme gjaldt den anden meget populære "Kom, min Skat! hør Dansen kalder os" og ikke mindst "I Kongelunden skal Brylluppet stå". Læs mere...
Stykket handler om de amagerbønder af hollandsk oprindelse, som Kong Christian II indkaldte i 1516 og lod dem slå sig ned i St. Magleby. Deres opgave var, at "forsyne Københavns Slot" med de fornødne rødder og løg.
Datidens kvinder havde jo ikke stemmeret og i det store hele, havde de ikke megen talerum i det offentlige, lidt anderledes var det med de hollandske kvinder. Hollænderne var også den gang, lidt længere fremme i selen og dermed større plads i samfundet. Det var jo ikke altid alle fulgte med tiden og nogle kvinder lystrede stadig far og husbond.
Således er det også for lille Lisbeth der ligger under for "faders vilje ske". Det går jo ikke altid som præsten prædiger.
Så der er lagt op til en fornøjelig forestilling med de gode gamle kendte melodier af Kai Norman Andersen.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes