2014bund-2022 (7)

Hovedroller:

Krofar - Erik Bernhard Hansen

Inger, hans datter - Mette Hjort Billing

Lisbet, hans datter - Anne Hjort Nygaard Petersen

Mikkelsen, Lods i Dragør - Andreas Jacobsen

Jokum, hans søn - Carsten Stange

Hans - Alex Kristensen

Rasmus - Claus Nygaard

Per - Lars Juhl

Sørine - Pia Kamp Brincker

Hermansen, en københavner - Morten Rasmussen

Anne - Aylin Chantal Skov Christensen

 

 

Amagerpiger:

Maria Jacobsen

Monica Skov Christensen

Elisab􀀠th Kristensen

Malou Yasmin Skov Christensen Folkedansere


Læs mere...


Musik:

Piano; Jørgen Vedel Jacevicz


Sufflør:

Gitte Skade Nygaard

Inge Ebsen


Lyd:

Henrik Volker

 

Scenefremstiller

Jørgen Skjold

Jonna Skjold

Oluf Christensen

Jørn Munkholm

Lars Juhl m.fl.


Kostumer/instr. Ass. - Kiss Nielsen, Sommersted

Instruktør/Iscenesættelse - Leif Billing, Sommersted

Historien:

En søndag på Amager er frit forarbejdet af Arvid Müller efter Johanne

Luise Heibergs Vaudeville i 1. akt af samme navn, som hun skrev i 1848 hvor den for øvrigt blev fremført første gang.

Inspirationen til En søndag paa Amager kom fra hendes mange spadsereture på Amager, hvor hun fandt det uspolerede, enkle liv og en storslået 'Sletteskønhed', som hun fandt, burde kunne inspirere danske malere, de behøvede ikke at tage til Italien for at finde pittoreske motiver.

Hun arbejdede først med sangene, og den mest kendte af disse, nemlig "Lisbet! Lisbet! O hvor er Du sød og net!" kom næsten af sig selv, det samme gjaldt den anden meget populære "Kom, min Skat! hør Dansen kalder os" og ikke mindst "I Kongelunden skal Brylluppet stå".                                      Læs mere...

Stykket handler om de amagerbønder af hollandsk oprindelse, som Kong Christian II indkaldte i 1516 og lod dem slå sig ned i St. Magleby. Deres opgave var, at "forsyne Københavns Slot" med de fornødne rødder og løg.


Datidens kvinder havde jo ikke stemmeret og i det store hele, havde de ikke megen talerum i det offentlige, lidt anderledes var det med de hollandske kvinder. Hollænderne var også den gang, lidt længere fremme i selen og dermed større plads i samfundet. Det var jo ikke altid alle fulgte med tiden og nogle kvinder lystrede stadig far og husbond.

 

Således er det også for lille Lisbeth der ligger under for "faders vilje ske". Det går jo ikke altid som præsten prædiger.

Så der er lagt op til en fornøjelig forestilling med de gode gamle kendte melodier af Kai Norman Andersen.